I sidste uge brugte jeg noget tid på at læse Pave Leo XIV's encyklika Magnifica Humanitas (Magnificent Humanity). Jeg havde hørt den omtalt i 'Så må du have held og lykke med det i hvert fald'-podcasten, og vidste straks, at jeg sku' læse den.

Wow.
Tænk at paven skulle blive den, der gav mig et sprog for noget der har fyldt i mig gennem snart sagt hele mit arbejdsliv. Ja, faktisk helt fra studietid.

De seneste år har jeg skrevet om techgiganters magt, sociale medier, udlicitering af tænkning, læring, menneskelig værdi og faglig stolthed i en AI-tid.

På overfladen kan det ligne forskellige emner, men gennem læsningen af pavebrevet gik det op for mig, at de udspringer af samme spørgsmål:
Hvad gør teknologi ved mennesker?

Teknologi er ikke neutral
Technology is never neutral. Den sætning fik mig til at stoppe op. Teknologien bærer altid præg af dem, der udvikler, finansierer, regulerer og anvender den. Når teknologien ikke er neutral, får vi øje på, at de vigtigste spørgsmål at stille handler om: Hvilke værdier, antagelser, og forestillinger om mennesker, der bygges ind i den. 
Paven peger også på, at teknologier i dag "er tæt vævet ind i hverdagslivets struktur". Det gør det sværere at vurdere de længerevarende konsekvenser for menneskelig værdighed og det fælles gode.

Det handler om mere end effektivitet
Det er spot on det, der har optaget mig siden, jeg i NNE var med på sidelinjen af et AI-transformationsprojekt. Dengang havde jeg ikke ord for det. Men det ulmerede allerede i mig der. En fornemmelse af, at der mangler noget i hele diskussionen omkring AI… Effektivisering. Yes, klart. Men hvad betyder det for os mennesker, at vi udliciterer vores tænkning og oplever mindre friktion?

Menneskelig værdighed er centralt
Hvad betyder det for den faglige stolthed - for individuel værdighed, når bots leverer alle svar på spørgsmål?

Det fælles gode er centralt 
Hvad betyder det for ’limen’/sammenhængskraften i en organisation, at man spørger AI-botten i stedet for den kollega, som alle gik til tidligere. Hvad betyder det for det fælles gode?

Det er spørgsmål, vi må tage alvorligt.

Mennesker skal kunne mærke, at de betyder noget
Nå men, igennem læsningen pavebrevet, blev jeg pludselig klar over den røde tråd i mine egne tanker. At mange af mine spørgsmål om AI, læring, arbejde, børn, relationer og mening udspringer af det samme sted:
En tro på, at mennesker har behov for at tænke, skabe, relatere sig til andre og mærke, at de betyder noget.

Og det er dér, jeg mener, vi bør starte samtalen, når vi designer fremtidens organisationer, institutioner og skoler.