Ydelser
Jeg arbejder der, hvor noget er ved at blive til.
En retning. En strategi. En ambition. En forandring.
Noget, der skal kunne stå – i praksis.
Før det låser sig, før det bare bliver kommunikeret eller før det lander skævt i hverdagen.
Her er fire situationer, jeg ofte træder ind i.
Til jer, der tænker og handler – men hver for sig.
Når helheden mangler
I alle hjørner af organisationen bliver der tænkt, sat i gang, arbejdet. Men viden ligger i fragmenter; i mails, i dokumenter, i hoveder.
Alle ved noget. Men ingen har det fulde billede. En siger: ”Vi gør sådan her”, en anden: ”Er I også i gang med det? Det vidste vi ikke!”
Det er ikke engagementet, der mangler.
Det er et fælles rum til at tænke i.
Mens det stadig er åbent
Når retning bliver uklar, er det ofte fordi perspektiverne aldrig blev samlet. Ikke for at skabe enighed – men for at kunne vælge retning på et fælles grundlag.
Jeg træder ind, mens noget stadig kan undersøges, inden beslutningerne sætter sig fast som parallelle spor.
Det vi samler sammen
Vi samler det, der ellers ligger spredt – på tværs af organisationen. Gør sammenhænge og spændinger synlige. Undersøge, hvor prioriteringer støder sammen.
Og vi gør det konkret gennem et fælles billede, der viser:
• Hvad der faktisk er i spil
• Hvor der er overlap og huller
• Hvilke valg der skal træffes
• Og hvad retningen kalder på nu
Erkendelsen får form. Den kan ses. Forklares. Og handles på.
Så retning ikke bare er noget, vi taler om – men noget, vi vælger sammen.
Strategi, der kan forstås
Til jer, der har en klar retning
– men hvor oversættelsen til hverdagen mangler.
Når strategien bliver på slides'ne
Strategien er besluttet. Retningen er sat. Og på papiret giver det mening.
Men i praksis er det uklart, hvad det betyder. ”Ja, men hvad stiller jeg op med det her? Og hvad forventes af hvem?”
Når strategien ikke lander, er det sjældent retningen, der fejler. Det er oversættelsen til hverdagen, der mangler.
Mens den stadig kan konkretiseres
En strategi er ofte gennemtænkt. Men det betyder ikke, at den er nem at handle på.
Jeg træder ind, når I vil sikre, at den ikke bare er formuleret, men faktisk kan forstås og bruges.
Det vi undersøger sammen
Vi piller strategien fra hinanden – sammen:
• Hvad mener vi egentlig med de ord, vi bruger?
• Hvad er ambitionen? Og hvad med antagelserne?
• Hvordan ser det ud i praksis?
• Hvordan ser prioriteterne ud nu?
Strategien får form, så den kan forklares videre. Ikke kun i slides – men i handling.
Så den ikke bare er besluttet og formuleret – men faktisk kan forstås og bruges i hverdagen.
Retning, der skal aktiveres
Til jer, der har en klar ambition – og vil gøre den levende i organisationen.
Når retningen er sat – men endnu ikke ejet
Der er en tydelig ambition. Måske allerede et stærkt strategisk fundament. Og måske endda et klart billede af ønsket adfærd.
Men det betyder ikke, at den lever. For at retning bliver reel, skal den kunne mærkes i hverdagen. Den skal kunne afprøves, trænes og justeres – og langsomt blive medarbejdernes egen. For uden ejerskab forbliver den noget, vi taler om – ikke noget vi gør.
Mens den stadig kan kalibreres
Jeg træder ind, når I vil sikre, at retningen ikke bare rulles ud, men arbejdes ind.
Vi samler perspektiver på tværs. Undersøger forskelle og fællesnævnere.
Ser på, hvordan ambitionen ser ud i virkeligheden – i opgaver, samarbejde og ansvar.
Det vi gør sammen
Vi designer rum, hvor retningen kan omsættes og afprøves. Små eksperimenter. Det kan være træningsrum, fælles billeder. Så ambitionen bliver konkret.
Det er her ejerskabet vokser frem, gennem handling. Og det er her retningen begynder at leve. Ikke fordi den er kommunikeret – men fordi den er arbejdet ind.
Forandring, der fungerer i hverdagen
Til jer, der har sat noget i gang
– og kan mærke, at det begynder at kradse.
Når det ikke helt hænger sammen
Noget er besluttet. En strategi. Et initiativ. En ændring. Og tempoet er højt. Men i hverdagen flytter prioriteringerne sig.
“Vi sagde A – men nu gør vi B.”
Belastningen ændrer sig. Opgaverne hober sig op. Og ingen er helt sikre på, hvad det her faktisk kræver.
Når det ikke hænger sammen, er det sjældent modstand. Det er manglen på overblik – og det bliver ikke bedre af at løbe stærkere.
Mens det stadig kan justeres
Forandringer går sjældent i stå, fordi de er forkerte. De går i stå, fordi ingen nåede at undersøge, hvad de faktisk krævede.
Jeg træder ind, mens det stadig kan justeres.
Det vi undersøger sammen
Vi ser på, hvad forandringen konkret betyder for mennesker, opgaver og ansvar.
Og vi brækker det ned, gør det synligt. Ikke som flere slides – men som et fælles billede, der gør det tydeligt:
• Hvad der skal prioriteres
• Hvad der skal droppes
• Hvem der ejer hvad
• Og hvad der skal ske først
Så forandringen ikke bare er besluttet – men faktisk kan fungere i hverdagen.
Når I har arbejdet med mig, går I derfra med:
Klarhed over, hvad I er i gang med –
og hvad I er ved at sætte i gang.
Hvad det betyder i hverdagen.
Hvad der skal handles på – og af hvem.
Ikke nødvendigvis fuld enighed
– men et fælles sted at stå. Og handle.

